Vil du være med?

Vil du være med?

Som spejderleder bliver du en del af et helt unikt fællesskab, hvor vi sammen skaber nogle fantastiske rammer for spejderarbejdet for spejderne og os selv.

Du får også en enestående mulighed for at prøve dig selv og dine grænser af i forhold til organisering, planlægning og udførelse af forskellige og alsidige opgaver og aktiviteter. Og hver gang du kommer hjem fra spejder har du udviklet dig både personligt og færdighedsmæssigt. 

Vi er en meget blandet lederflok bestående af:

  • unge, som stadig selv er spejdere
  • ledere, som selv tidligere har været spejdere
  • en stor flok forældre, som er blevet bidt af spejderlivet og nu er hoppet i uniformen

Du behøver ikke at have spejdererfaring for at være med - det vigtigste er, at du

  • har lyst til at være med i vores fællesskab!
  • vil lære spejdernes værdier at kende og bruge dem
  • har mod på at samarbejde med spejderne, dine med-ledere og bestyrelsen for at lave verdens bedste spejderarbejde.

I Det Danske Spejderkorps har vi et kæmpe kursus- og uddannelsestilbud, bl.a. kurser i bål, pionering og besnøringer, og kurser i ankerkendelse og ledelse, så du kan blive godt klædt på til din nye rolle og efterfølgende lære mere, så du også selv udvikler dig. Når du bliver leder finder du, i fællesskab med gruppelederen, ud i af hvilke kurser, som vil være gode for dig. 

Hos Sejs Spejderne har vi 2 årlige lederarrangementer udover vores arrangementer sammen med spejderne. I januar har vi en lederweekend, hvor vi snakker om gruppens fælles aktiviter og hvor vi skal have vores fokus det kommende år. Senere på året har vi en lederdag, hvor vi har specielt fokus på fællesskabet og sammenholdet i ledergruppen. 

Hvis du har lyst til at bliver leder sammen med os, så kontakt vores gruppeleder Rasmus til en uforpligtende snak gruppeleder [at] sejsspejderne [dot] dk (her) :)